”Er der ikke balsam i Gilead?  Ingen læge dér?  Hvorfor heles da ikke mit folks datters sår?”  (Jer. 8:22)

Mit folk er sygt fra top til tå,
skønt det den lægedom kan få,
som endnu er til stede,
men hvem vil den oplede?

Dog folket er ej så forrykt,
ej heller så fortabt og sygt,
at vejen ej er åben
for den fortabtes råben.

Tragedien er, mit folk ej véd
om netop sin elendighed
i sjælen fuld af kvide,
som ej af Gud vil vide.

Dog død og evigheden hist
fornemmes måske ubevidst,
men selvom hjertet sukker,
det sig for Kristus lukker.

Om ånd´lig vækkelse igen
vi beder, før vi sygner hen,
thi er den ej til stede,
hvad kan os ellers redde?

17.8.12 – jn