Det store hav med solglimt i dets bølger,
det in natura bedst opleves kan,
det er som om det hem´ligheder dølger
her ved vort gamle sted på Enø Strand.

De mange solglimt er som diamanter,
som havet holder ganske for sig selv,
og strandens tang er triste, døde planter,
hvormed vi altid trives mindre vel.

Og lyden af hvert bølgeskvulp os dysser
i søvnens ro herude i det fri,
det føles som en engel blidt os kysser
ind i en himmelsk verdens drømmeri.

Et klapbord og medbragte termodrikke
i sandet står med alskens kaffebrød,
mens konen slapper af med garn at strikke,
ja, sådan vi vor strandtur ekstra nød.

På gensyn strand med hav og ”diamanter”,
for dette åndehul vi takker Gud,
Han gaver under os fra mange kanter
som både solglimt og som stjerneskud!  *)

13.8.12 – jn





*) natten til mandag d. 13/8.12 kunne ses mange stjerneskud på himlen!