En af Luthers mange anfægtelser var,  om  han var udvalgt eller ej.  Han reagerede på læren om, at nogle var bestemt til frelse,  andre til fortabelse og talte med  sin mentor i Augustiner-klosteret, Johann von Staupitz, herom.  Hans forløsende svar var:  ”I Jesu vunder og sår skal du læse din udvælgelse!”

Guds frelsesvilje forkyndes dig kun eet sted, nemlig i Kristi kors, i Hans død for dine synder. Kun dér.  Du skal ikke ty til de mange dybsindige, men forvirrende opslagsværker herom.  Der er eet sted, hvor du ikke forvirres, nemlig i Kristi fuldbragte værk på korset for dine og for ”hele verdens synder”  (1. Johs.br. 2:2).

På et sommerstævne blev stævnets hovedtaler spurgt:  ”Går en baby, som dør, fortabt?”  Han svarede:  ”Det kommer an på, om baby´en var udvalgt eller ikke!” Jeg blev både bedrøvet og vred over en sådan omgang nonsens.

Jeg véd dog udmærket, hvilken teologisk retning jeg kolliderer med.  Ak, er man først blevet indfanget af den, er den næsten ikke til at komme ud af igen.

Men du kan dog blive bevaret fra teologiske krumspring og fiksfakserier ved frit at forkynde Kristus og Hans værk.  Lad Golgata være din teologiske platform, lad ordet ”alle” være en del af din glade gospel-fanfare og lad andre så bare tage deres doktorgrader i dybsindigheder.  Jeg kan lide, hvad prins Bernadotte sagde, da han blev så glad for ordet ”alla” (alle).  ”Du kan stave det forfra eller bagfra, der står stadig ”alla”.

Men da er der også håb for dig!

Og du kan frimodigt formidle dette håb til andre!

10.8.12 – jn