”Så din sæd ved gry og lad ej hånden hvile ved kvæld, thi du véd ikke, om dette el. hint vil lykkes eller begge dele er lige gode….”  (Præd. 11:6)


Vi var på tur i Kbvn., dvs. et ungt tamilsk ægtepar, nære venner, og os to gamle.  Ved frokosttid bredte vi et tæppe ud på en af græsplænerne i H.C. Ørstedsparken og nød frokostkurven, inden vi skulle videre til det maleriske Dragør med så megen spændende kulturhistorie.

Ikke langt fra vor plæneplads sad ligeledes på et tæppe tre yndige, snaksalige veninder.  Jeg gik hen til dem:  ”Er I ikke sultne?  Vi har dejlige sandwiches!”  Nej, de havde lige spist koldskål, sagde de smilende.  ”Vel,  jeg søgte måske også bare et påskud”, spøgte jeg.  Og så var en lille livlig samtale pludselig i gang, fx om USA, hvor de alle tre havde været, og en gunstig anledning bød sig til at give dem mit kort og en ”sølvdollar” med Joh. 3:16.  Og så tilbage til mit eget selskab på plænen med udsigt til søen (se billedet).

Nu kom et yngre ægtepar forbi med en lille datter.   Samme spørgsmål: ”Er I ikke sultne?”.  De var italienere, men fruen talte engelsk.  Også de fik Joh. 3:16, men desværre kun på dansk. Den engelske version af mit lille kort havde jeg ikke taget med på turen.   Men på engelsk gik det alligevel, og de kendte Joh. 3:16 på italiensk.  ”Vita eterna” (evigt liv), sagde jeg.  ”Oh yes, latino, smilede fruen.  Et lille ord var blevet sået.

Ja, som altid: Nogle sår (el. planter), andre vander, men Gud giver vækst!  (2. Kor. 3:6).

9.8.12 – jn