Forside Salmer En glædens bloms
En glædens bloms Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 30. Juli 2012 03:17



Melodi:  Dybt hælder året i sin gang….


Du lille kornblomst ren og skær
med troens farve blå,
dig har jeg fået særlig kær,
din pris jeg synge må!

I denne skønne sommertid
du lindring gi´r mit sind,
du er ej til debat og strid
og menn´skers hjernespind!

Jeg ser i din tilstedekomst
hvert år ved denne tid,
en paradisisk glædesblomst,
så elskelig og blid!

Dig vil jeg heller skrive om
end død filosofi,
din enkle, glade kristendom
jeg bedst er hjemme i!

Du lille perle skabt af Gud,
du gi´r mig ekstra lyst
til ord om Ham at råbe ud,
som opfyldt har mit bryst:

Han er sit skaberværks ophav,  *)
det ord er sandt og vist,
Han sejred´ over død og grav
i Herren Jesus Krist!

30.7.12 – jn

*)  Se Kolossenser-brev 1:16

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)