”Udsluk ikke Åndens ild!”  (1. Thess. 5:19, den engelske NIV-ovs.)

En af mine venner nævner i en af sine klummer vækkelsen på Hebriderne (Skotland) i beg. af 1950´erne, den mest originale vækkelse i den vestlige verden efter krigen.  Læs selv om den på internettet, hvor den er fyldigt beskrevet.  Redskabet dengang hed  Duncan Campbell (1898-1972), hvis gribende beretning  stadig taler til os så mange år efter.

Det tragiske var, at i dette vækkelsens brændpunkt boede der ”bibelstærke” troende, som reagerede imod dette Åndens vejr.  En af dem var især kendt for sine bibeludlæggende bøger, som mange –  også jeg – har haft og stadig har stor glæde af.  Af den grund nævner jeg ikke hans navn.  Han sad kritisk på ringsiden og var slet ikke med.

Duncan Campbell blev aldrig den samme siden.  Han talte på mange stævner, men skjulte ikke sin smerte over savnet af den Ånd, han oplevede på Hebriderne, hvor, som han sagde, ”luften var ladet med Gud”.  Pseudo-vækkelser har derimod vi til overflod.  En af mine ”hjemgangne”, norske venner, et vækkelsens redskab, sagde engang til mig:  ”Vi har i dag megen ”trækspil-vækkelse””  - dvs. en emotionel musikvækkelse, som i praksis udretter meget lidt.

Venner, som har besøgt forfulgte kristne (som ofte har begrænset adgang til Bibel og opbyggelige bøger), kan berette om åndelige vækkelser og åndelig vækst.  En leder fra den 3. verden, som har lidt meget ondt for Kristi skyld, udtalte til en af mine venner:  ”Vi er forfulgt, medens I i den vestlige verden er forført!”

Men ikke alle lader sig forføre.  En  ukendt kvinde ringede just til mig og sagde:  ”Jeg orker ikke i Folkekirken mere – den er blevet så verdslig.”  Hun ringede for at opmuntre mig til at være tro mod Guds ord og blive ved.  Hun tog med glæde imod indbydelsen til at samles med os i vort hjem til bibelsamtale. Den slags kvinder og mænd, ”de stille i landet”, findes Gud ske lov.  Uden de larmende, elektroniske platforme, men med saltet i sig og til vor opmuntring – selv nu!

1.7.12 – jn