”… forlader Han ikke de ni og halvfems i ørkenen og går ud efter det, Han har mistet, indtil Han finder det?” Luk.15:4

Mel.:  Guds Søn kom ned fra Himmerig….  (Den danske salmebog nr. 488, Norsk salmebog nr. 321)

At være fundet af Guds Søn
er nåde over nåde,
min frelse er Hans smertes løn,
men stadigvæk en gåde!
Jeg ofte grunde må derpå,
men evner aldrig at forstå,
hvorfor Han mig udvalgte!

”Men sig os, hvordan gik det til,
at du herom kan synge!”
Det mange gerne vide vil,
men jeg kan kun mig klynge
til hvad for mig er evigt sandt:
Den gode Hyrde selv mig fandt,
da Ham jeg ikke søgte!

Som sendebud er min mission
til hver og en at bringe,
hvad enkelt er min ”religion”,
der ej bør agtes ringe!
O, mærk dig Åndens fingerpeg,
at Han vil også finde dig,
om du dig lader finde!

Ja, enkelt det forkyndes må,
så selv et barn det fatter,
opblæste ord ej langt kan nå,
nej sig det tit og atter:
at frelst bli´r den, som på Ham tror,
thi Kristi nåde den er stor
selv for den største synder!

Ja, kære venner, se jer om,
hvor markerne er hvide!  *)
Tavs vær ej om din kristendom,
vær med for den at lide!
Om vinden blæser dig imod,
i Kristus hent fornyet mod,
til Herren hjem dig kalder!

20.6.12 – jn

*) Joh. 4:35