Vi spiste lunch sammen, min havemand og jeg.  ”Jeg har lagt mærke til, at du altid gerne vil snakke religion”, sagde jeg. -  ”Det er kun, når jeg er sammen med dig.  Jeg tror ikke på noget… jeg er et godt menneske og ikke nogen synder!”  Sagde han.

Vi har et frit sprog overfor hinanden, så jeg sagde:  ”Du taler ikke sandt.   Husk det gamle ord: Hvis du er tvivl om, at du er en synder, så se at blive gift!  Og du er jo gift!”

Han lo lidt forlegent.  ”Hvordan kan det være, du er troende?” spurgte han.  Jeg fortalte ham, som sandt var, at troen på Kristus har jeg fået som en gave, da Han opsøgte mig som sit fortabte får.  Han fandt mig for at jeg skal kunne sige til andre:  ”Han vil også finde dig, hvis du vil lade dig finde af Ham!”

”Men hvis jeg nu på mit dødsleje ombestemmer mig, er det så okay?”  Jeg svarede:  ”Hvem siger, at det sker?  Der berettes i Bibelen kun om én eneste dødsleje-omvendelse – ja, kun én, og det er røveren på korset, for at ingen må tro, at man bare kan vente til sit dødsleje.  Det er nemlig ikke så ”bare”!

Omvendt har vi beretningen om den døende røvers omvendelse for at ingen, selv på sit dødsleje, skal fortvivle, om sand anger er til stede.  ”Men hvem siger, du får et sådant dødsleje?  Du kan i virkeligheden ikke beslutte dig til noget som helst og omvende dig, når du får lyst.  Du må komme til samme erkendelse som tolderen, der bad: ”Gud, vær mig synder nådig!” (Luk. 18:13)  -  Og nu var frokosten slut.

Jeg bliver mere og mere taknemlig over, at Hyrden fandt mig som det fortabte får.  Først senere blev jeg klar over, at skete for at jeg i et enkelt sprog skal kunne at fortælle andre om Ham, der ”er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.”

En unge pige bad:  ”Herre, vil du ikke nok finde mig, for jeg kan ikke engang finde mig selv!”  En sådan bøn hører Han, for der findes intet ”fortabt tilfælde” er for fortabt for Ham!

20.6.12 - jn