Også jeg kunne følge folketingsdebatten om homo-vielser i går, torsdag.  Det er første gang i mit liv, at Christiansborg i den grad rystede mig.  Det ”bekvemme” flertal uanset partifarve gav denne vederstyggelige ulykkeslov (Es. 10:1) det blå stempel.  Der var to ord, der hele tiden lød som et hjerteskærende refræn i mit indre:  ”Vand i strømme græder mine øjne, fordi man ikke holder din lov.”  (Psa. 119:136).  Dog havde jeg ikke væde nok i mig til at kunne græde.  Dertil var jeg for lammet.

Det andet ord står i Ordspr.  14:34:  ”Retfærdighed løfter et folk, men synd er folkenes skændsel.”  Sjældent har det ord været så aktuelt som netop i går,  - af homo-lovgiverne kaldt for ”en historisk dag”.  Om lovens højborg, hvor der lød både nedgørende og sarkastiske ord om Bibelen, hvis evige love, der eftertrykkeligt blev trampet på, kan det med rette siges:  ”De sætter en ære i deres skam!”  (Fil. 3:19).

Trods hele denne redelighed og denne sindssyge afsporethed formanes vi til at ”frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, at vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder…”  (1. Tim. 2:1-2).  Det er en kendt sag, at den antikke verden med Romerriget og Grækenland i spidsen var ligeså seksuelt afsporet, endda på lederplan.

Når apostlen overfor romerne gør rede for indholdet af det evangelium, der er hans ”charter”, tager han udgangspunkt i Guds vrede og dom ”over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker (norsk:  holder nede) sandheden ved uretfærdighed”  (Rom. 1:18).  Men Paulus holder ikke evangeliet ”nede”, tværtimod er der så meget mere grund til i fuldt dagslys at løfte det op, dvs. frimodigt forkynde det som Himlens ultimatum til  ”denne vanartede (afsporede) slægt”  (Ap.G. 2:40).

Det er også vort job – ikke så meget på højtideligt prædikestol-plan (den tid er måske snart forbi), men ”i øjenhøjde”, på gade- og græsrodsplan, dvs. dér, hvor de mennesker findes, som evangeliet er bestemt for.

”Se jer om, mine herrer, der er ikke noget folket så gerne vil høre som evangeliet!”  (Spurgeon).

8.6.12 – jn