Forside Salmer Morgenen uden skyer
Morgenen uden skyer Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 04. juni 2012 11:37

”Han skal være lik morgenens lys, når solen står opp, en morgen uten skyer!”  2. Sam. 23:4, norsk ovs.

Mel.:  Nu takker alle Gud (Dansk Salmebog nr. 11, Norsk salmebog nr. 300)

En herlig morgen lys,
helt uden mørke skyer
og uden kuldegys,
ja, fri for skræmmebyger,
skal snart mig møde hist
på grund af Jesus Krist,
ej truer nogen grav,
den har på mig ej krav!

Profetisk dette så
Kong David på sit leje,
ham skulle overgå
til evig arv og eje,
hvad han som forsmag fik
af herlighed unik,
trods skrøb´lig, nedslidt krop
Gud til sig drog ham op!

Mod skyfri morgengry
vor krops forløsning stunder,
dog stadig vil forny
som hverdagens vidunder
vort indre ved Guds Ånd,
som altid redebon
gør Jesus Kristus stor
og levende Guds ord!

Tak, Fader, Søn og Ånd,
treenig i din vælde,
vi selv på tomandshånd
som allermindste celle
et herligt samfund har,
hvor Biblen dyrebar
som lys os leder frem,
til vi hos Dig når hjem!

4.6.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)