På vejen ind til Kbvn., til et barnebarns 14-års fødselsdag, m. min kone som chauffør, blev Hebr. 7:23 pludselig så levende for mig:  ”Døden hindrede dem i at fortsætte…”   Ordene står som en kontrast til Ham, som kunne fortsætte, og som ingen død kunne hindre, ”fordi Han altid lever.”

I det lys bliver døden ingen hindring!

Det skulle være min hilsen til vor kære Andreas, som jeg forinden havde bedt om at tegne en glad fisk, der svømmer mod strømmen (han er nemlig en dygtig tegner).  Hvilken inspiration at have foran sig et drengeansigt, der suger til sig hvert ord, Morfar har på hjerte.  Vi var enige om, at en ”levende fisk” er et billede på en levende kristen, og en levende kristen er et menneske, der i sin fortabte hjælpeløshed og livløshed kommer til den levende, opstandne Frelser for at få liv – ja, det er jo just derfor, Han er levende, fordi han ønsker at gøre åndeligt døde mennesker åndeligt levende.

Jeg bedrøves, når der ved et troende menneskes begravelse bliver talt mere om den afdøde end om den afdødes Frelser, men sådan er det vist blevet skik også blandt kristne.  ”Døden hindrede dem i at fortsætte…”, står der, og den bør også ved en troendes begravelse hindre de velmenende deltagere i at fortsætte med ensidig lovprisning af den døde, men derimod rette opmærksomheden mod vor levende, herliggjorte Frelser som et kald til de uomvendte tilstedeværende.  Sådan var det jo i gamle dage.

Så jeg sagde til vort kære barnebarn:  ”Skulle du nogensinde komme med til din morfars begravelse, da ønsker jeg, du ved et evt. mindesamvær siger et godt ord om din morfars store og herlige Frelser!”

Et tillidsfuldt åsyn gav mig en vidunderlig følelse af ikke at have talt forgæves, og at fødselsdagsbordet med bl.a. min kones luksuslagkage ”kom til sin ret” og til at stå i evangeliets tegn og herlige afglans.

En dreng, som havde mistet sin mor, fik som trøst af sin far en kanariefugl, hvis sang  gav drengen lidt lindring.  Men en dag døde også den.  Da sagde drengen til sin far:  ”Giv mig noget, som ikke kan dø!”

Hebr. 7:25 lyder så triumferende:  ”Derfor kan Han helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved Ham, fordi Han altid lever, så Han kan gå i forbøn for dem.”

Fortsæt at forkynde evangeliet i det spor, kære trosfælle, men fortsæt ikke med det, som er dødt.

4.6.12 – jn