Melodi:  Aleneste Gud i Himmerig…. (Dansk Salmebog 435- salmebogens ældste salme) og Norsk Salmebog 263)

Guds kærlighed, hvem den forstår?
I støvet dybt den os møder!
I Kristus, vor Frelser, den os når,
og alt det bitre forsøder,
den kærlighed bliver virkelighed,
når Helligånden os bøjer ned
som synd´re, afklædte, fortabte!

Gud engle sender ej af sted
for Kristi værk at ophøje,
de ej om syndens alvor véd,
men må med uskyld sig nøje!
Se,  synd´re kan dog på ægte vis
på korsets lærdomme sætte pris
og om evangeliet vidne!

Men hvem mon dertil skikket er,
om end vi frelst er af nåde?
Dog husk, at i Herrens vidnehær
er just Hans fremgangsmåde
at bruge de skrøb´ligste kar af ler,
Han mere af os slet aldrig be´r,
i afmagt Hans kraft sig udfolder!

Så tag mig, Herre, da ved hånd,
som støvets redskab at være,
udrustet af din Helligånd,
hvor dig tilkommer al ære!
Vi ufuldkomne dog altid bli´r,
men Frelseren Han er vor Befri´r,
og sådan vi Ham vil forkynde!

2.6.12 – jn