Upåagtet er selvfølgelig ingen tjeneste, der gøres for Herren.  Men hos mennesker fylder den ikke altid så meget.

Vi glæder os over det vidunderlige Romerbrev skrevet af den store apostel.  Men Føbe (Rom. 16:1), som overbragte denne fantastiske, inspirerede apologi, hører vi ikke så meget om.  Ej heller det gæstfrie hjem i Korinth, som stillede sig til rådighed for Paulus, da han dikterede Romerbrevet.

Vor Frelser fik under sin tjeneste på jorden praktisk hjælp af nogle få navngivne og endnu flere unavngivne kvinder, som ”gik til hånde med det, de ejede”  (Luk. 8:3), sikkert med bl.a. tilberedning af mad, servering, tøjvask o.lign.  Deres tjeneste var i Guds øjne lige så værdifuld som disciplenes.

I Dom. 6:8 sender Herren g/en anonym profet et vækkende ord til israeliterne, hvorefter han var ”glemt”. -   Spurgeon,  ”prædikanternes fyrste”, har sat sine dybe spor.  Men hvad med den mand, som i det lille metodistkapel en søndags uvejrsmorgen stod op og læste fra Es. 45:22:  ”Se hen til mig og bliv frelst…” (eng.ovs.), der hjalp til frelse den 15-årige, søgende Spurgeon, som havde forvildet sig ind på dette sted i Colchester d. 6/1.1850?  Han var ikke såkendt, men blev redskabet for ham, der igen blev redskabet til tusinders frelse.

Og sådan kunne vi blive ved udi det uendelige.  Er du et lem på Kristi legeme?  Herren har sat dig dér, anonym el. ikke-anonym.  For Herren gør det ingen forskel målt med evighedens målestok.

-jn-