”Mit hjerte strømmer over med skønne ord, jeg fremsiger
mit digt for Kongen, min tunge er som hurtigskriverens pen!” (Sl. 45:2)

Melodi:  Jeg véd en lærkerede….

Hvad driver digt´rens hjerte?
Hvortil er han bestemt?
I skolen jeg det lærte
og har det aldrig glemt:

Han tidens bundne tanker
skal med sit kald befri
og gennembryde skranker
med Åndens poesi!

Salmistens ånd tilhører
den Gud, som os til trøst
kan åbne vore ører
for ordets guddomsrøst!

Da kan en tanke fænge
og vække op vort sind,
så stemte bli´r dets strenge
af Helligåndens vind!

Thi hver en glædens tone
er som en livets flod
fra Guds og Lammets trone,
der ilte kan vort mod!

29.5.12 – jn