Ingen vakre kirker, intet tempel,

men i hjemmene der trængsel var,

ingen ritualer, alt var enkelt,

men Guds kraft var mægtig åbenbar!

(fra en gl. norsk sang)

Pensionatet ”Munkebo” i den lille landsby Blenstrup, pr. Gjerlev, ca. 12 km fra Randers og tilsv. afstand fra den smukke Mariager by, har gennem årene været samlingssted for opbyggeligt samvær hver anden fredag med samlinger kl. 16 og 19 og måltider ind imellem.  Det drives af den 76-årige Elin Hansen, som Herren har udrustet til opgaven grænsende til det utrolige og ukuelige.

Samværet med disse kronjyder d. 25/5 beredte mig igen stor glæde.  Det er ingen sag at dele Guds ord med dem, når en kærlig Ånd råder og således gør trosartiklen om ”De helliges samfund” særlig meningsfyldt.  Vi taler nogle gange om at ”komme af med budskabet”.  Det kan der være forskel på.  Her var det så befriende velsignet.  Vi samledes om Romerbrevet om eftermiddagen og om aftenen talte vi om nogle praktiske og meget jordnære sider ved selve evangeliets vidnesbyrd udenfor murene.

En lige så stor glæde var de opbyggelige samtaler på tomandshånd.  Jeg synes, mine jyske venner gav mig så uendeligt meget.  Flere tog også ordet efter aftenmødet, - alt sammen så ægte og ukunstlet.

Pensionatet var heldigvis fuldt besat, men der stod dog på gårdspladsen en campingvogn, som Solfrid og jeg kunne sove i.  Det var sjovt.  Vi sov i hver vor ende af campingstuen, og hver gang en af os vendte os i sengen, gyngede campingvognen mærkbart uden dog at genere på nogen måde.

Traditionen tro var jeg om lørdagen på en årle vandretur i herligste morgensol akkompagneret af skønne fuglestemmer hen til den hyggelige landsby Enslev og tilbage igen.  Med mit nedsatte tempo tager det 2 x 40 minutter.  Ved morgenbordet kl. 8:30 var igen en flok samlet – tilmed var også et canadisk ægtepar dukket op, som det var en stor glæde at blive kendt med.  Dem hang jeg nok så meget på, da kronjyderne ikke er så stive i engelsk.  Men det er de til gengæld i deres morsomme jyske dialekt.

Det var svært at rive sig løs fra ”Munkebo”.  Til afsked fik jeg ved morgenbordet udtrykt glæde over at have gæstet en ”kvindelig Gajus” (Elin), der i mange år har været værtinde for troende venner, som den ”rigtige” Gajus var det vor menigheden i Korint, hvorfra Paulus jo dikterede sit Romerbrev.  Se Rom. 16:23.

Pris ske Gud for ethvert ”åndehul” i vort rige, hvor Åndens spontane fællesskab (Fil. 2:1) stadig findes.

26.5.12 – jn