Forside Artikler ”Guds øjesten” på dagsordenen
”Guds øjesten” på dagsordenen Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 25. maj 2012 05:18



En af mine meget gamle venner i Nordtyskland (som nu er hjemme hos Gud) fortalte mig om en stærk oplevelse fra 2. verdenskrig, hvor han i kraft af sin faglige baggrund som snedkermester arbejdede på et krigsværksted i Hamborg-området.  En officer spurgte ham en dag om hans ærlige mening om krigens udfald.  Efter at have sikret sig nazi-officerens løfte om ”frit lejde” uden strafretslige konsekvenser sagde han:  ”Et folk, som behandler Guds øjesten (Zak. 1:12) som vi har gjort, kan det umuligt gå godt!”  Officeren svarede:  ”Hvis det ikke var, fordi jeg havde givet dig en officers æresord på, at jeg ikke ville skade dig, ville du være blevet henrettet på stedet!”

Hvordan behandler Danmark i dag ”Guds øjesten”, Israel?  Ak, der er lysår til forskel fra dengang i 1943, da Danmarks stjerne kom til at stå højt i Israel p.gr.a. redningsaktionen af ca. 7.000 jøder, der blev bragt i sikkerhed i Sverige og dermed skånet for udryddelse i Hitlers gaskamre.  Nu skal Danmarks befolkning advares mod israelske varer i supermarkederne.  Vor udenrigsminister, som selv kommer fra et aktivt Indre Missions hjem i Jylland, har taget initiativet, men burde med baggrund i sin kristne opdragelse vide bedre.  Det gør han måske også, men han har som så mange andre med oprindelig kristen baggrund solgt sin sjæl for kortvarig opportunisme bakket op af en stort set ateistisk, Israel-fjendtlig regering.

Hvad er udenrigsministerens ”budskab” til Guds folk?  For det første, at det ej heller vil gå Danmark godt – et land som i øvrigt tidligere har ført an med at beskylde Israel for at være en trussel mod verdensfreden.  Og for det andet, at ”klokken er mange” i Guds husholdning, og at Herrens komme står for døren, men endnu har vi under Himlen ”et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden”  (Åb. 14:6) som Guds sidste ultimatum til en fortabt, syg og afsporet menneskeslægt.

Eller kender du noget andet alternativ?

25.5.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)