Jeg kan helt ærligt ikke lide vor regering eller det folketing, hvis flertal vil indføre lov om homoseksuelle vielser.  Jeg har også en stærk uvilje mod en udenrigsminister, som uretfærdigt og ondsindet vil boykotte varer fra Israel på et løgnagtigt grundlag.  Disse kommer nemlig ikke fra ulovlige besættelseszoner, men bl.a. fra ændrede grænser p.gr.a. hadefulde angrebskrige mod Israel.  Israel er dog, så vidt jeg véd, gået med til tilbagetrækninger mod ”sikre grænser”, som ingen dog hidtil har villet give landet.

Men trods min uvilje mod regering og folketing, formanes jeg stadig til at bede ”for alle i høje stillinger”, hvilket er velbehageligt for den Gud, ”som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden”  (1. Tim. 2:1-5).   Jeg ville selvsagt hellere bede for magthavere med samme erkendelse af sandheden, dvs. evangeliets og Guds ords sandhed, som jeg selv har.  Men ”bed for dem”, lyder formaningen, uanset hvilket styre vi har.  På Paulus´ tid regerede fx en sindssyg og pervers kejser i Rom.

Jeg har det på samme måde som en missionær, jeg kendte, på vej til indianerne i en sydamerikansk jungle:  ”Jeg kan ikke lide dem!” indrømmede han.  Men pointet var ikke hvad han kunne lide eller ikke lide, men Guds frelsesvilje i Jesus Kristus overfor selv utiltalende indianere.

Mørke skyer trækker sig sammen over hele den vestlige verdens kultur til fordel for moralsk vanvid og sindssyge, men det var på en lign. mørk baggrund, apostlen skrev Romer-brevet, hvor han åbent lagde frem det evangelium til frelse, han var kaldet til at forkynde.  Og altså ikke et politisk program.

Vi har som kristne samme kald, læs selv:  ”Af Ham (Kristus) har vi (de troende) fået nåde og apostelkald (dvs. ”missionskald”) til at føre alle folkeslag til troslydighed, Hans (Kristi) navn til ære!”  Rom. 1:5.

Det står stadig ved magt uanset, hvor mørkt det end ser ud.  Ja, netop derfor!

19.5.12 – jn