Fra USA medbragte jeg et antal ”mønter” i silver dollar størrelse, men naturligvis ikke rigtige mønter.  På den ene side står ordene:  ”Hvor vil du tilbringe evigheden?”  og på den anden side står de vidunderlige ord fra Joh. 3:16.  Den nydelige, lille mønt er fremstillet i næsten alverdens sprog.

Teksten er sparsom, og det er netop pointet.  De færreste er ”minded” for tekst.  Det nytter fx ikke noget  at give nogen et Nyt Testamente og sige:  ”Venligst læs det!” for det vil så godt som aldrig ske.

Min lille ”mønt” vil de nok læse, hvis jeg står ved siden af og hører på det.  Men jeg ser ofte, hvilken anstrengelse det koster blot at læse ”møntens” få ord.

Forkyndelsen sker nemlig kraftigere gennem et evangelisk liv!  Leves et sådant liv ikke, nytter alverdens tryksager ikke overfor en vantro verden.  Vi kan forarges over et  verdsligt, umoralsk (og nu homo-sex venligt) styre, men hvad om vort liv ikke forkynder en levende tro som et levende alternativ?

Der er bred teologisk enighed om, at Romerbrevet er apostlens sendebrev, hans charter, der fortæller, hvad det er for et evangelium – ”mit evangelium!” kap 2:16 – han er ”rejsende i”.

Når han i 1. kap. overfor de troende i Rom glæder sig over, at ”jeres tro omtales i hele verden”, refereres der ikke til spredte tryksager, men til den levende tro, deres forvandlede, evangeliske liv formidlede.

Han bekender sig med slet skjult stolthed (i bedste betydning) til evangeliet som Guds kraft til frelse. 1:16. Men hvad er ”frelse” andet end åndelig sundhed?  Det var denne livgivende sundhed, de troende spredte i en vanartet (engelsk:  pervers) slægt.  Ap.G. 2:40.

Romerriget, Paulus´ ”overordnede”, var fuld af den umoral, vi ser i dag.  Kejser Nero fik fx en mandlig slave kastreret til homoseksuel brug.  Men dette fik ikke Paulus til at lede et moralsk el. politisk korstog.  Rom.br. nævner syndens perverse former som dyster baggrund for evangeliets nødvendighed som Guds kraft til frelse.  Findes der noget andet alternativ?

De kristnes valg i USA til november står ikke mellem Obama el. Mitt Romney, men mellem Kristus og verden.  Alligevel snakker de kristne i denne tid politik som aldrig før.  Det bedrøvede mig, når jeg ensomt gik ud i terrænet for at vidne for dem, jeg traf på (Ap.G. 17:17) – en tjeneste, som ellers beredte mig stor glæde og også glædelige overraskelser.

Men i så henseende er der ingen forskel på USA og Danmark, og derfor beder jeg ikke specielt for hverken USA el. DK, men for de mennesker, Herren vil frelse ud af denne verden.  Jeg tror ikke, dette nogensinde er blevet så klart for mig som netop nu….

…. alt imens jeg humper af sted med mine ”sølvmønter” klirrende i lommen.

13.5.12 – jn



P.S.  Måske kunne det ligne en tanke, hvis der blandt mine læsere måtte være interesse for at have omtalte ”mønter” herligt raslende i lommen med henblik på evangeliets vidnesbyrd?

Man kunne måske så finde ud af en samlet forsendelse af mønter derovrefra?    Vi kan da altid tale om det!  