Betagende er havens liv
Med sommerfuglevinger,
Jeg har dem nydt en time stiv,
Hver lille glædesbringer.

De ubesværet flagrer rundt,
Mens tungt jeg mig bevæger,
Min krop kan stundom gøre ondt,
Mens sorgløshed dem præger.

Fra larveliv til sommerfugl
Gik al forpupningsmaset,
Hvor den i frihed fra sit skjul
Fløj ud i festdragtsstadset.

Den var i gammel tid symbol
På livet efter døden,
Når evighedens morgensol
Afløser aftenrøden…

…og legemets forkrænk´lighed
Nedsænkes dybt i graven
Og jeg tilsidst i Kristi fred
Nedlægger vandringsstaven.

Det vidner sommerfuglen om
Med glædens sommervinger,
Det næsten føles ligesom
De Himlens fryd bibringer!

31.7.09

jn