Vi har nydt det gode vejr herovre med sol og varme, og så er børnene i sig selv små solstråler.  Amelia havde 6 års fødselsdag i går, og det blev en glædens dag.  Blot synes jeg nok som morfar, at børnene forkæles lidt rigeligt med mange gaver.  Vi  gamle kan ikke følge  med mere.  Af os fik Amelia en fin globus.

For mig personligt har opholdet været en kombination af familie og diverse venner udenfor huset.  Fx morgenmad-samvær et el. andet sted i byen, onsdags bibelgruppe om formiddagen, - jeg har også prædiket et par søndage – besøg i private hjem, etc.  Amerikanerne er dog slet ikke gæstfrie sådan som vi forstår gæstfrihed, men lidt har jeg dog nydt.

På sø. skal der være ”barnevelsignelse” i Ians og Lizas kirke, og det skal vi selvsagt med til.  Alle tre børn skal velsignes.

Mine daglige gå-ture betyder meget for mig, og jeg prøver at forbedre længden af disse ture.  Smerterne i benene, som jeg før led meget af, er nu holdt meget godt nede – sikkert p.gr.a flittig træning.  Jeg halter, som du véd, og det vækker åbenbart en vis opsigt.  Flere biler har standset og spurgt, om jeg er okay?  Selv nogle børn på vejen råbte til mig:  ”Are you okay?”  Og det er jeg jo.

Som ældre lærer man at sætte pris på de små ting.  De mange blomster er jo en fryd og et glad kompliment til skaberværket.  Et fast ritual er, når jeg går forbi et bestemt stakit.  Da fløjter jeg, og en hund i haven begynder straks at hilse tilbage med at gø.  Dens gøen går så over i en slags kælen hyletone.  Det gentager sig hver dag.

Jeg kunne skrive meget og længe om de mange, jeg taler med på min vej, men det skal jeg skåne dig for her.  Folk får mit lille kort, og det går rent ind forstået på den måde, at folk tager godt imod det.  En gang imellem kan jeg ikke forstå, at ikke flere kristne har fundet på noget lignende.  Af og til kan jeg fristes til at tro, at jeg er den eneste, der bevæger mig udenfor kirkens beskyttende mure for at tale med folk og som sagt give dem mit kort i hænderne.

I øvrigt oplever vi denne del af USA som usædvanlig venlig.  Folk hilser, når man møder dem – og med et varmt smil.  Selv fra bilerne vinkes der, og skal jeg over gaden er bilerne flinke til i god tid at markere, at de tager hensyn til mig.

På næste fre. skulle vi til en nationalpark Yosemite, som er ret kendt og en seværdighed.  De lejer nok en minibus, så vi kan køre i  én bil alle sammen.  I øvrigt tænker Ian og Liza så småt på at købe hus, da priserne nu er så langt nede, at det måske kan betale sig.   Ian er jo jurist og har sikkert fingeren på pulsen og véd, hvad han gør.

Mine venner er flinke til at tilbyde mig kørelejlighed, når jeg fx onsdag morgen skal til bibelsamtale.  Det sætter jeg pris på.  Min kontakt med de mænd, jeg kommer sammen med, er god, og jeg har grund til at tro, at de sætter pris på mig.

Solfrid er jo en fantastisk hjælp i huset, og det er Liza vel undt.  Liza må have et fantastisk organisationstalent (måske efter sin mor), for jeg beundrer hende for alt det, hun orker.  Til gengæld er Ian og Liza forståeligt nok trætte om aftenen og går ligesom vi relativt tidligt til ro.  Børnene bliver jo badet hver aften, og så skal der læses historier, synges og bedes aftenbøn, og så er næsten forældrene ”færdige”.  Ian har jo et ansvarsfuldt arbejde i Fresnos retsbygning og arbejder mange timer hver dag.

Ian er efter min mening en flot fyr, præsentabel og også meget myndig.  Håber, han kan holde stilen, da mange amerikanere har svært ved at holde vægten, men Ian cykler ind imellem og får da rørt sig.  Sprogligt kunne han blive en fantastisk mentor for mig, men der bliver ikke tid til at tale så meget.  -  Det sørger til gengæld børnene for, at der bliver.  Den lille Rebecca, 16 mdr., er et lille, glad livsstykke.  Hun var reserveret i begyndelsen overfor morfar (ikke mormor), men nu er hun ret vild med mig.  Hun er utroligt charmerende, pludrer hele tiden og kan sige både mormor og morfar (næsten).  Hun er tæt bygget og meget stærk.

Børnene taler engelsk indbyrdes – men sammen med Liza går det konsekvent på dansk.  Med faren slår de automatisk over i engelsk.

Det milde forår er vel kommet til DK nu.  Det glæder vi os over på jeres vegne.

Clovis, CA, USA, 20.4.12 - jørn