Titanics velkendte historie genoplives i denne tid.  Ej mindst i dag, 100 år efter dets forlis.  En dreng så på køen af folk, der bestilte billetter til dens jomfrurejse. Han spurgte en af officererne:  ”Er det rigtigt, at skibet ikke kan synke?”  og fik til svar:  ”Ikke engang  Gud kan få det til at synke!”  En mand, som hørte dette hovmodige svar, afbestilte øjeblikkeligt sin billet.

Undervejs blev kaptajn Edward J. Smith advaret om isbjerge forude.  Han svarede:  ”6 dage til New York eller til helvede!” hvorefter han og passagererne festede videre.  Om hans ord var autentiske, véd jeg ikke, men afspejler nok jomfrurejsens hovmodige ånd.  Der var jo ingen grund til bekymring.  Skibet, som havde dobbelt bund med vandsikre skillerum og skodder, kunne jo ikke synke!

Men sandhedens øjeblik kom også for både kaptajn, besætning og passagerer.  Den festlige overstadighed blev forvandlet til et fortvivlelsens skrig, da skibet efter at holdt sig flydende godt 2½ time med eet blev suget ned i dybet sammen med over 1000 fortvivlede passagerer.  ”Jeg glemmer aldrig skriget, da det skete”, sagde senere en overlevende – en dansker iøvrigt.

”De morer sig til døde” var den talende titel  på en norsk bog.  Titanic sank,  men overmodet og  nydelsessygen har overlevet.  Søren Kierkegaard skriver om en hændelse, der rent faktisk en gang fandt sted:

Det hændte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troe, at det er en Witz.

”Hans svigersønner troede, at han drev spøg med dem”, står der om Lot, da han ville advare sin familie om Guds forestående dom (1.Mos. 19:14).

Og sådan har historien mange eksempler på, hvordan alvoren druknes med spøg og skæmt eller hvor svært, det er at trænge igennem med evighedens alvor til vor tids fortabte mennesker, som sorgløst befinder sig på deres livs synkende skude.  ”The show must go on”, hedder det, men det gør ikke Jesu hidtil korteste vækkelsesprædiken mindre aktuel:

”Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær!  Omvend jer og tro på evangeliet!”  (Mk. 1:15)

Clovis, CA, USA, 15.4.12 – jn