I mine pure ungdom på ”boot camp” i PA (Jersey Shore) fik jeg en nær ven, som utrætteligt anbefalede mig at læse Jessie Penn Lewis´ (dengang) udbredte bog ”War on the Saints”.  Det gjorde jeg så senere uden at blive imponeret.

Flere år senere spurgte jeg ham, om han stadig kunne anbefale mig den bog.  Han svarede:  ”Jeg har en bedre bog at anbefale dig – Bibelen!”  Det lød banalt, ikke sandt?  Men bedre svar gives ikke.

I mit vidnesbyrd, i tale og skrift er jeg måske lidt ”calvinistisk”, - min omgang med C.H. Spurgeon fra næsten barnsben og gode brødre i USA er ikke gået umærkeligt henover mit liv -  men jeg har aldrig bekendt mig til nogen bestemt teologisk retning endsige brudt mig om udtrykket ”systematisk teologi”, thi findes der mon noget lærd værk  med en ”skudsikker”, udtømmende teologi?

En ung pige skrev netop til mig som en slags follow-up på en længere samtale under vor sidste flyrejse:  ”Det er mit indtryk, at du prøvede at vinde mig for din trosretning…”  Jeg måtte svare tilbage, at jeg har ingen ”trosretning” at tilbyde.  Det er Jesus Kristus som vejen, sandheden og livet – eller absolut ingenting.  Enten eller. Han er ikke nogen ”trosretning”.

Alvorstunge belæringer – hvor korrekte og ”bibelske” de end er – kan give mig åndelig klaustrofobi.  Jeg ånder ikke frit i dette kvælende ”alvor”.  Men et Kristus-forherligende, frigørende, selvoplevet, åndsbåret vidnesbyrd over en åben Bibel trætter mig ikke.

Luther sagde som bekendt, at Bibelen er ikke bare læreord, men leveord.  ”Det er Ånden, som gør levende….”

Min (nu afdøde) ven havde ret.  Bibelen står suverænt over teologiske lærebøger.  Foragter jeg da disse?  Ingenlunde, de er ligesom du og jeg tjenere med hver deres stimulerende og forfriskende nådegaver.  Men de må altid vige pladsen for bøgernes Bog, hvis friske kildevæld står alene, og som andre ”kilder” ydmygt må underordne sig og øse af. 

”Vi drikker for lidt vand”, sagde min ven, Rolf Svindland, engang på et møde i Kbvn.  Han mente samtidig, at vi drikker for lidt af Bibelens kildevand.  Jeg husker en tilhører bagefter sagde, at man kunne ligefrem se på ham, at det var det, han gjorde.

Det vil også kunne ses på dig og mig, hvis det er det, vi gør, thi vort vidnesbyrd skal ikke blot høres, det må ”ses”.  -  ”Mange skal se det og frygte og stole på Herren!”  (Psa. 40:4).

Clovis, CA, USA, 13.4.12, jn