Varmen sætter kraftigt ind nu.  Men det er en  tør varme.  Vi nordboere kan ikke få nok af solen, -  amerikanerne  kan ikke få nok af skyggen.  Det er næsten et statussymbol at være bleg, medens de meget solbrune signalerer, at de har simpelt udendørs arbejde, hvilket ikke er så ”fint” som at sidde på kontor.  Så jeg selv ligner nu nærmest en udendørs, mexicansk daglejer!

Den smilende vårsol er en herlig kulisse til den glade ”Happy Easter”-hilsen (”Glædelig påske!”), som næsten er lige så hyppig  som den ortodokse kirkes ”Kristus er opstanden!” med det obligatoriske svar:  ”Ja, sandelig, Han er opstanden!”

Jeg har lært et nyt ord, - ”blue domer”.  ”Dome” betyder kuppel, og jeg befinder mig meget under den skyfri blå himmels enorme kuppel på mine daglige ture.  ”I´m a blue domer” betyder, at jeg kan lide at være under den kuppel, hvor jeg møder imødekommende mennesker overfor en ringe dansker.  De får alle mit smukt designede lille kort med dannebrog og de skandinaviske flag.  Kortet har et super enkelt, evangelisk budskab om korset, som jo symbolsk pryder alle Nordens flag.

De fleste amerikanere regner sig selv for at være gode kristne, men ofte stikker det ikke dybere end hos danske folkekirkemedlemmer. Forskellen er dog, at herovre går man meget i kirke, medens man i DK går meget lidt i kirke.  Men i praksis er forskellen vel ikke så stor.  I DK er der dog nok flere, der åbent bekender sig som ateister el. fritænkere.

I USA er det nærmest utænkeligt, at man som besøgende inviteres til at tale i nogen kirke.  Prædikestolen er pågældende pastors  urørlige domæne og hans alene (ligesom i DK).  Så meget mere overraskende var det, at jeg de sidste 2 søndage blev inviteret til at tale evangeliet i en kirke i Fresno – ganske vist ikke for ret mange, men alligevel absolut okay.

Selvom vore USA-besøg er utallige og altid meget opløftende, skal man ikke være i DK længe, før påvirkningen fra dansk TV´s  anti-amerikanisme virker ind på en. Negative historier findes jo.  Men så er det ej værre.  Vi kunne måske lære af amerikanernes venlighed og åbenhed overfor tilrejsende.  Min slet skjulte accent er åbenbart nærmest en fordel (som det engang var det for Victor Borge).

Er jeg mere på hjemmebane herovre?  Det vil jeg helst sige nej til, men jeg er nok lidt usikker.  However:  ”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme…”  .  Danmark er jo stadig H.C. Andersens og Søren Kierkegaards land,  -  eneste 2 danskere af format med international berømmelse, og som fylder en del også hos mig som dansker. 

H.C. Andersen står for umiddelbarheden.  Søren Kierkegaard står for refleksionen med afsæt i kristendommen.  Han har dog har ikke hjulpet mig til at blive kristen.   Det blev jeg, før jeg læste ham – ikke ad spekulationens snørklede veje, men – for at sige det med nytestamentlige ord -  ”ved den Guds nåde, der blev mig skænket som gave ….”  (Ef. 3:7)

Det er overordnet den gave, dvs. evangeliets ufortjente gave, jeg med glæde giver videre til mine omgivelser på begge sider af ”dammen”.  Og gerne eller typisk under himmelhvælvingens store blå kuppel.

Clovis, CA, den 9.4.12 – jn