Forside Poesi Maria, Jesu mor
Maria, Jesu mor Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 21. marts 2012 05:31



( Lukas 1:46-55 prædiketekst til kommende søndag)

Maria, Jesu mor unik,
bar i sit liv Guds Søn,
som hun af Helligånden fik,
den jomfru ung og køn!

Maria brød i lovsang ud,
for glæden den var stor,
som Frelser hun ophøjed Gud,
der hende gav sit ord!

Men var hun syndfri, denne mor,
i både krop og sjæl?
Åh nej, lyt selv til hendes ord,
hun frelse trængte selv!

”Min ånd sig fryder over Gud!”
Som Frelser hun Ham ser,
der nådigt valgte hende ud
som fattig mø blandt fler!

Vi med Maria priser Gud,
der os en Frelser gav,
ej findes større glædesbud
for både høj og lav!

Ja, vi med hende bøjer knæ  *)
samt hver discipel, som
forløsning fandt ved korsets træ,
hvor vi fandt lægedom!  (1. Pet.2:24)

20.3.12 – jn



*) Bemærk , at i Ap.G. 1:14 er det sidste gang vi møder Maria i DNT – og det på knæ!

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)