Forside Salmer Tro på Kristus, ikke på følelser!
Tro på Kristus, ikke på følelser! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 19. marts 2012 09:10



Mel.:  Min Jesus, lad mig hjerte få…


O, tag den hilsen med, min ven,
at uforanderlig
er Han, til hvem vor tro ser hen,
helt uden alskens svig!

I går, i dag, til evig tid
den samme er kun Han  (Hebr. 13:8),
til følelser sæt ej din lid,
nej, ej det mindste gran!

Der både kommer, og der går
i følelsernes vold
anfægtelser, vi alle får
og det i tusindfold!

At byde følelserne trods
dér i dit stille rum,
ja, det er troens vej for os,
vort evangelium!

I solskin føles alting let,
men skyer truer snart,
til Kristi ord da hold dig tæt,
ej andet lyser klart!

Min sjæl, stå fast på ordets grund,
på det, som skrevet står,
lad lovsang lyde fra din mund
for disse nådens kår!

19.3.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)