Mel.: Til himlene rækker din miskundhed, Gud….

Hvor herlig vi ser dig, o Herre, i alt,
just sådan på jord vi dig kender,
i nåde og kærlighed du har os udvalgt
og tegnet os i dine hænder!

Trods ørkenens tørke vi finder i dig
den Kilde, hvor al tørsten slukkes,
og ordet, du gav os, oplyser vor vej,
ved Ånden det for os oplukkes!

De helliges samfund som lifligt vi ser,
o, herlige er deres telte!   (4. Mos. 24:5)
hvor glade de synger og jublende ler,
ja, her dannes troslivets helte!

Men har vi som Paulus en torn i vort kød,  (2. Kor. 12:7-9)
vi også har del i den nåde,
som findes i Kristus trods smerte og nød,
for Han er vor kraft overmåde!

Fordømmelsens mester, vi kender så godt
som hykler og al løgnens fader,  (Joh. 8:44)
ved korset er djævelens gerning nedtrådt,
mens selv vi i ordet os bader!

Guds herlighed hviler i nåde på os,
som Han gennem livet har båret,
vi priser Hans navn, thi vor svaghed til trods
i Kristus Han har os udkåret!

16.3.12 – jn