Spørgsmålet blev stillet mig af en besøgende, sympatisk kommunal visitator, der ville vide, om der var noget specielt Kommunen kunne gøre for mig som den ældre mand, jeg er blevet.

Så jeg fortalte om min hverdag, om mine vedholdende morgenture i terrænet, om jobbet med at forbedre mit BMI (nu i en god gænge), om den uundværlige medhjælp, jeg har i min omsorgsfulde, lille kone, min skribentvirksomhed, berøringsflade og kontakt med den lokale presse, etc. etc.

”Men det er kun den rent fysiske side”, sagde jeg.  ”Min hverdag har også en åndelig side, og jeg delte  med den unge visitator, hvilken glæde det var at kende Jesus Kristus. Hun lyttede stille til min  ”historie”, som  begyndte som 14-årig, meget famlende med ringe mod til i begyndelsen at fortælle andre om min tro, og så nu, hvor jeg må dele med andre den sandhed og frelse, jeg har fundet i Guds evige Søn.  ”Til min hverdag hører med, at jeg samles hver torsdag her i hjemmet med mennesker, som jeg samtaler frit med om søndagens prædiketekst, ligesom en gruppe gør det i Folketinget”.

Min kone supplerede, så det blev til en dejlig, ikke-religiøs, men evangelisk samtale, længere end der var afsat tid til.  ”Du skal have et lille minde, for – som jeg altid sagde til mine kunder – vi skal samle på gode minder!”  Vor kommunale ”besøgsven” smilede og tog godt imod både en folder, jeg havde skrevet om min omvendelse og mit obligatoriske lille kort med Dannebrog og korset i flaget.

Jeg citerer ofte et lille sangvers, som er blevet  fast parole i mit liv.   Det lyder sådan:

Sig dem blot, hvad du har fundet,
tal blot om, hvad selv du så,
om Hans nåde uden lige,
kærligheden til de små!   (af Lina Sandell)

”Jamen, du har jo et vidnesbyrd!” sagde en folkekirkepræst fra Korsør til mig.  ”Du har fået noget at fare med”, sagde en anden ven i Kbvn. – Vel, det havde jeg også som eksportsælger, men min salgskollektion kan ikke måle sig med det smittende glædesbudskab, jeg får lov at videregive uden penge, hævet over enhver konkurrence, og som ikke beror på ”salgsteknik”, men er en spontan lyst til at give videre så enkelt som muligt den store gave, jeg selv har modtaget for intet.

Apostlen Paulus havde det på samme måde, da han skrev i 1. Kor. 15:3:  ”Jeg overgav jer nemlig som noget af det første, hvad jeg selv modtog:  at Kristus døde for vore synder!”

Vor unge ven fra Kommunen bemærkede:  ”Det er godt at have noget at brænde for!”  Jeg kunne ikke være mere enig!

13.3.12 – jn