Forside Poesi Den tomme grav
Den tomme grav Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 08. oktober 2009 04:54

De vented´ nok en sten med segl ved graven,

Som stod de ved en håbløs, lukket port,

Men medens fugle kvidred´ glad i haven,

Var stenen allerede væltet bort!


Den tomme grav Guds gensvar var til døden,

Hvor mørket afløst blev af glædens sol,

Den tomme grav ved påskemorgenrøden

Er kristentroens mægtigste symbol!


Min ros er Kristi kors, som dog betinger,

At Hans opstandelse er virk´lighed,

Herom os sandhed vidnesbyrd nu bringer,

Thi kort blev klippegravens opholdssted!


Det budskab gør, at døden ej mig skræmmer,

Thi del jeg har i Kristi kors og grav ,

Al dødsfrygt jeg i dette dyb blot gemmer,

Og al min synd forsvandt i glems´lens hav!


Den mørke grav i mig jeg må frasige,

Som medopvakt jeg troens plads indta´r

I Himmelen i den Opstandnes rige,

Det er den stilling, jeg i Ham nu har!


O, hvilket evangelium at bringe

Til menn´sker i et stort og oprørt hav,

Ja, tænk at gå som en af Herrens ringe

Med glædens budskab om den tomme grav!

-jn-

Senest opdateret: Onsdag, 10. juni 2020 13:51
 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)