Ordene kædes sammen med 3. Mos. 18:22:  ”Hos mand må du ikke ligge, som man ligger hos en kvinde;  det er en vederstyggelighed” dvs. en afskyelig praksis, der gør det praktiserende land urent og hjemfalden til Guds dom. Hvorfor er dommen endnu udeblevet?  Svar: Guds langmodighed ”, dvs. Hans frelsesvilje” (2. Pet. 3:15) -  ”…da Han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle nå til omvendelse.”

Og Guds frelsesvilje er åbenbaret i vor Herre Jesus Kristus som hele verdens syndebærer (Joh. 1:29) – også de homoseksuelles.  Men forkastes Kristus, hvis kors vort flag minder os om, er der kun Guds retfærdige dom tilbage.  At kolportere homoseksualitet som en hellig menneskeret, som Folkekirken skal velsigne ved homo-vielser, er slet og ret at fornægte Kristus som Frelser fra synd og liste ind ”fordærvelige vranglærdomme”, der vil bringe ”hastig undergang” over de ansvarlige.  2. Pet. 3:1.

Når homo-vielser snart lovbefales – endnu en ulykkeslov (Es. 10:1) -  , vil den kirke, som godtager denne lov  i Guds øjne gøre sig til eet med vederstyggeligheden, men Guds folk bør følge ordet:  ”Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer.”  2. Kor. 6:17.

Folkekirken, som biskopperne ønsker respekteret som et trossamfund og ikke blot som et statsligt  forvaltningsapparat, går stort set ind for homo-vielser.  Dette stifts, Roskilde Stifts,  biskop, gør det åbenlyst, men helt enige er ikke de øvrige biskopper.  Det gælder dog kun visse detaljer.  Homosex er almindeligt anerkendt som en næstekærlig, religiøs menneskeret.

Jeg bliver stundom beskyldt for at være ”gammeltestamentlig”  som fx nu med denne klummes henvisning til 3. Mos. 18:22 (gentaget i kap. 20:13), men alvoren gentages i DNT i Rom. 1:26-28.  Dette indrømmer selv de gejstlige, men skynder sig så at nedgøre Paulus som utidssvarende, kulturelt ude af trit, uden føling med ”tidsånden”, uden sand forståelse for Guds kærlighed og derfor uden autoritet.

Og ”tidsåndens” og statsmagtens evangelium er netop at bedyre folket, at homoseksualitet gør netop ikke landet urent, men tværtimod højner det med en prisværdig, rendyrket kultur, der fremmer kærlighedsidealet, og er således et tiltrængt ”opgør” med ”bibelsk fundamentalisme” og snæversyn.

Frikirkerne er, ak, stort set tavse, mens de burde tale Roma imod, da det er selve evangeliet, der står på spil til fordel for et falsk evangelium, som ikke er et evangelium, men en vederstyggelig karikatur.

25.2.12 – jn