Melodi:  Du, som vejen er og livet… (Dansk Salmebog nr. 484 – Norsk Salmebog nr. 663)

Du, som herrers Herre hedder,
os fortabte du bereder
frelse i din soningsdød,
som genløst har de udvalgte,
hvem du har blandt dine talte,
./. Kristi blod for disse flød! ./.

Alt opløses, du forbliver,
gang på gang du os opliver
med dit skjulte kildevæld!
Derfor skal vi ej vansmægte,
i din fylde ren og ægte
./. frydes kan vor ånd og sjæl! ./.

Tanker, du for os udtænker,
vi i dem os stille sænker
just som leret i din hånd!
For dit råd vi vil os bøje,
du os leder ved dit øje
./. og med bistand af din Ånd!  :/.

Du Treenighed i ære,
må vi ydmygt af dig lære,
hvad vi selv ej fatte kan:
Ej opkommet i vort hjerte
er dit kors og store smerte
./. i en evig, udtænkt plan! ./.

Dette korsets ord må høres,
enkelt, klart og skal ej sløres
af dybsindigt tankespil!
Hvad ej kløgt kan gennemføre,
evangeliet kan gøre,
./. hvis det bare slipper til!  ./.

Når vor livsvej en gang ender,
og vort lys til sidst nedbrænder,
engle hjem os bære vil!
Kroppen, som i graven lægges,
skal på Herrens ord opvækkes
./. straks, når timen stunder til! ./.

5.2.12 – j