Mel.:  I sne står urt og busk i skjul….

Går, lille solsort, dig det på,
at frosten i dig bider?
Og føden er vel svært at få,
jeg ser, hvordan du lider!

Dit bræt er koldt, men har dog mad
med olie iblandet,
velkommen da og spis dig glad
just her i vinterlandet!

Mens frost og kulde tager til,
se, lysere det bliver,
til våren smukt du synge vil,
hvor du os genopliver!

Mens kolde I jer puster op,
så lad os jer forkæle
den kolde morgen uden stop,
I kære solsortsjæle!

Til de små fugle glad dig se,
som lever af Guds nåde,
dér lære kan vi da måske
en bedre levemåde!

2.2.12. – jn –