Spørgsmål: 2Mos 6,16 flg
I vers 20 står: Amram tok Jokebed, sin fars søster, til hustru. Med henne fikk han Aron og Moses.
Levis datter og barnebarn ble altså foreldre til Moses som førte Israelsfolket ut av Egypt etter 430 år i landet. Han var da 80 år gammel. Levis tre sønner var født før de kom til Egypt (1Mos 46,11)
Kan dette forklares ved høy alder hos Moses sine foreldre og farfar da de fikk barn?

Svar: Ja, jeg ser umiddelbart ingen anden forklaring på, at Moses´ far, Amrad kunne ægte sin faster, Levis datter, Jokebed.  Moses´ farfar, Kehat, var, som du rigtigt nævner, med på det hold, der kom til Ægypten.  Man avlede på det tidspunkt børn i en – efter vor målestok – meget høj alder.  Levi kan derfor udmærket have fået datteren Jokebed i en så høj alder, at Moses i hende kan have haft en relativ ung faster.  Kehat kan udmærket have avlet Amram  på nogenlunde samme tidspunkt, som Jokebed blev født som Levi´s høje alderdoms datter -  under alle omstændigheder fik Levi datteren Jokebed i Ægypten (4. Mos. 26:59) -  så muligheden for, at Amram, Moses´ far, under Farao kan have giftet sig med en relativ ung Jokebed, som i 2. Mos. 2:1 korrekt omtales som ”en Levi datter”, er efter dette regnestykke til stede.

Et sådant ægteskab blev senere af Herren gennem Moses som Guds lovgiver strengt forbudt som værende af incest karakter, 3. Mos. 18:12.   Men det var tilsyneladende noget, der blev praktiseret i Ægypten på linje med andre umoralske skikke (2. Mos. 18:3).  Havde Amram været under påvirkning af ægyptisk praksis?  I så fald er Moses´ slægtsregister ikke helt pletfri, men det var jo heller ikke Jesu slægtsregister.  Alligevel kom der i Guds suveræne nåde noget ”dejligt” ud af det hele (da Moses blev født).

Moses´mor, Jokebed, har fået en ærefuld plads i jødernes historie.  Hendes minde holdes højt i ære som kvinden, der i tro til Gud lagde den 3 mdr. gamle baby Moses i en kiste af papyrusrør ud i Nilen.  3 gange  siger Bibelen, at ”det var en dejlig dreng” og i Ap.G. 7:20 står der tilmed, at ”han var et dejligt barn for Gud” og ikke bare for hans forældre.

I Hebr. 11:23 står der, at forældrenes handling med deres baby skete ”i tro”.  Men, som Luther helt bibelsk plejede at sige, kan vi kun tro i forbindelse med Guds ord. ( Se også Rom. 10:17).  Jokebed fjernede således – og med en mors store smerte - Moses fra sit bryst i tro, dvs. hun havde fået et Guds ord at handle på, og i dette tilfælde et løfte om Moses´ videre liv.  Det tror jeg personligt vi skal lægge i ordet om, at ”han var et dejligt barn for Gud”.  Gud havde noget vidunderligt for med den dreng.

Jokebed have selvsagt allerede i bønnen og med tårer trængt ind på Gud for sin baby, og Gud kom hendes bønner i hu, sådan som Han gør det med gudfrygtige forældres bønner for deres børn.

1.2.12 - jn