Forside Salmer Det herlige navn
Det herlige navn Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 09. januar 2012 13:28


(Læs først salme 8)

Melodi:  Himlene, Herre, fortælle din ære… (Dansk Salmebog nr. 392)


Herligt, o Gud, er dit navn over jorden,
alt, som er skabt, er din magt underlagt,
månen og stjernerne, selv meteoren,
på alt i rummet, du nøje gi´r agt!

Af alt det store, din hånd har udrettet,
menneskebarnet, du elsker dog mest,
også de mindste, som krig har udslettet,
af dem der findes hos dig måske flest!

Spædes og diendes mund glad dig hylder,
når du mod blinde og lamme gør vel,
barnet for vrangt hver en skriftklog beskylder,
puslingens værn er dog lovsangen selv!  *)

Alt under menneskets fod du indordned´,
det i Gudsmennesket blev dog bestemt,
Jesus, for hvem alt på Golgata sortned´,
du kun til Ham smertens løn havde gemt!

Sådan vi ser Ham med krone og ære,  **)
os blev til frelse, hvad Han havde lidt,
herligt er derfor dit navn, Herre kære,
du, som på korset for synd´re har stridt!

Herligst på jorden Hans navn er til frelse,
hvor Kristus Jesus med kraft holdes frem,
kun i det navn er der åndelig helse,
kun i det navn finder vildfarne hjem!

8.12.12 – jn


*) Smlgn. Psa. 8:3 med Matt. 21:16

**) se Hebr.br. 2:9

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)