Mange ”pæne” kirkegængere har intet vidnesbyrd.  Bliver de spurgt:  ”Hvordan blev du en kristen?”, vil de ofte svare:  ”Det har jeg været altid!”  Eller:  ”Jeg er vokset op med det!”  Sandt nok kan ikke alle henvise til en bestemt time for deres omvendelse.  Det kan jeg ikke selv.  Men man kan ikke være født på ny uden at have et vidnesbyrd.

Hvad mener jeg med at have et ”vidnesbyrd”?  Er det en bestemt oplevelse?  Fx en krise i livet, hvor du oplevede bønhørelse?  Nej.  Som barn oplevede jeg bønhørelser i bestemte kriser, men noget personligt vidnesbyrd om frelsen i Jesus Kristus havde jeg ikke.

At have et ”vidnesbyrd” er først og fremmest at have Åndens indre forvisning om, at du hører Herren til.  ”Ånden selv vidner med vor ånd, at vi er Guds børn.”  Rom. 8:16.  Her er altså ikke tale om, at hvad du har præsteret af ydre religiøse el. kirkelige handlinger (dåb, nadver, salmesang, trosbekendelse, fadervor, osv.).  Men ak, den vildfarelse lever desværre mange kirkegængere i.

Som sagt kan jeg ikke selv henvise til det klokkeslæt, da jeg blev født på ny, ligeså lidt som jeg kan det, når det gælder min naturlige fødsel.  ”Det er ikke så vigtigt”, sagde min morfar til mig, ”blot du kan sige som den blinde mand i Johs.ev. 9, der sagde:  ”Eet véd jeg, at jeg som var blind, kan nu se!”  Og det kunne jeg.

Kan du også det?  Da vil du spontant kunne ”vidne” om glæden over frelsens uforskyldte gave i Kristus Jesus, - nåden i Kristus vil du da kunne tale om som mere end et teologisk begreb, men som en dyrebar, personlig erfaring – du vil vide, hvad det vil sige at leve i Åndens frihed eller som ordet siger, at stå i ”Åndens nye tjeneste og ikke i bogstavens gamle tjeneste”  (Rom. 7:6).  Du vil være optaget af at ophøje Kristus og ikke dig selv, - du vil ikke strides eller diskutere, men formidle livets ord til glæde og opbyggelse.  Og overfor ikke-troende, vil din omsorg ingen grænser kende.

Gal. 4 taler om to slags ”børn”, nemlig de trællebundne og ”forjættelsens børn” (Gal. 4:28), dvs. dem, der er født (genfødt) på overnaturlig vis af uforskyldt nåde modsat de ”gerningsfrelste”.  Det vrimler med ufrigjorte, trældomsbundne medlemmer i den kristne kirke.  Men frie, genfødte sjæle findes også.  De véd, hvad det vil sige at juble af fryd (Gal. 4:27), for ”jubel og sejrsråb lyder i de retfærdiges telte” (Psa. 118:15).  Det får ofte panderynkerne frem hos de religiøst lovbundne, ja mere end det.  De går front imod dem, der er født af Ånden (Gal. 4:29), for noget kompromis er ikke muligt.

Har du et personligt vidnesbyrd?  ”Det personlige vidnesbyrd er det stærkeste bevis på kristendommens sandhed”, sagde John Wesleys døende far til sin søn.

7.12.12 – jn