Mange bibellæsere begynder ved årets begyndelse på  Bibelen igen, fra begyndelsen, og velsignes derved.  Er vi oplyst af evangeliet, er det ikke svært i de allerførste vers at læse ens egen åndelige nyskabelse el. genfødelse. 

Det gjorde Paulus:  ”Thi Gud, som sagde:  ”Af mørke skal lyst skinne frem”, blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart!”  (2. Kor. 4:6).  Jeg kendte en mand, som i sit vidnesbyrd aldrig blev træt af at citere netop det ord.

Da jeg en stjerneklar aften gik en tur med en britisk ven i Norge, sagde han, mens vi så mod himlen:  ”Er det ikke fantastisk, at om stjernerne står der blot (i den engelske Bibel):  ”… and He made the stars also!”  1. Mos. 1:16.  I vor Bibel står der blot summarisk:  ”Og stjernerne!”  Som om Guds Ånd ville sige:  Den detalje må lige med også!  En detalje, der tæller milliarder af stjerner.

Men… det skaberværk, som for Herren ikke var en ”detalje”, var skabelsen af mand og kvinde i sit eget billede.  Og resten af Bibelen drejer sig ikke om at motivere videnskaben til at rejse til fremmede planeter, men at forkynde for det fortabte menneske Guds frelsesplan i vor Herre Jesus Kristus –  bl.a. gennem typer og forbilleder, alle ofringerne, tempelordningen, profeternes budskaber, m.m.

Bliver det din bibellæsnings røde tråd i det nye år bistået af den Guds Ånd, som engang ”svævede over vandene”, vil din vandring gennem Bibelens blade blive en vandring på grønne enge, hvis græs aldrig visner.  Det vil, uanset hvor mange mennesker, du har omkring dig, ofte være en ensom vandring, hvor du dog vil være som det ensomme træ, ”der plantet ved bække bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke”.  Psa. 1:3.

For en vissen og udtørret kristen er nemlig en selvmodsigelse.

1.1.12 – jn