Forside Salmer På ørnevinger
På ørnevinger Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 31. december 2011 09:26



Melodi:  Gør dig nu rede, kristenhed… eller:  Op, alle folk på denne jord…


På ørnevinger du os bar
tilforn ja, og fremover,
du ej i stikken ladt os har,
ej blunder du og sover!
Dit åsyn du vel skjule kan,
det i din kærlighed går an,
at tro det nok vi vover!

Vort kald ophøjet er og stort,
men vil slet aldrig lykkes,
for i vor kraft det er ej gjort,
herpå der kan ej bygges,
men i vor afmagt træder til
just Han, som både kan og vil,
kun sådan vi betrygges!

Mens sky´r indhyller verden nu
i trøstesløse kriser,
vi stedse komme vil i hu,
mens Herren vi lovpriser:
at mørket aldrig er så tæt,
at ordets lys ej slet og ret
os rette vej anviser!

De vinger, som ej trættes kan,
til døden vil os bære
helt frem til lysets himmelland,
hvor vi med Ham skal være,
som aldrig slap os af sin hånd,
men styrkede os med sin Ånd,
Ham være pris og ære!

31.12.11 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)