”Din forrige lykke vil bli liten mod din nye lykke, for den skal være veldig stor!”  (Job 8:7, norsk ovs.)

Jobs forløsende møde med Herren bragte ham selv i støvet (kap. 42:6) og tilmed i kærlig forbøn for sine venner, som havde gjort ham så megen uret og tillagt ham så meget vrangt.  ”Og Herren vendte Jobs skæbne, da han gik i forbøn for sine venner.”  (v.10).  Disse ord bør vi også tage til os, da de siger noget principielt om den indstilling, vi bør have overfor venner, der har gjort os uret.

Det var ikke noget med, at Job ville sige:  ”Venner, I skylder mig en undskyldning!”  Mødet med Herren havde gjort ham til den ringeste af alle og kærligheden til vennerne stor.  Forbøn for andre er den bedste måde at overvinde evt. bitterhed på.

Har andre gjort dig uret?  ”Blodig” uret?  Så tænk på Job og på, hvordan Herren lod det ende (Jak.5:11).
Jeg véd om et menneske, der som ung vendte sønderknust hjem fra USA efter megen modgang og urimelig behandling hos troende venner derovre. Men også ham mødte Herren på en sådan måde, at venners uret blegnede for den strålende nådens sol, og velsignelser fulgte med sjæles frelse.  Og vennerne derovre forblev hans venner.

”Let go, let God!” hedder det på engelsk.  Lad blot Herren slippe til.  Det forandrer alt, som det i sidste ende gjorde med Job.

Læs Jobs bog i det lys, og den skal blive til stor velsignelse for dig personligt!

-jn-