”Er nogen vel til mode, skal han synge lovsange!”  Jak.5:13

En elskelig kvinde i vor hjemmegruppe lukker af for telefonen hver morgen kl. 8, hvor hun ønsker ro til morgenandagten fra Domkirken i København på DR2, hvor teksterne står bekvemt  på skærmen.  Jeg har i nogen udstrækning fulgt hendes ex og i det mindste lært nogle nye salmer.  Er vi mon klar over, hvilken skat vor salmebog indeholder?

En ny generation  er for længst vokset op, for hvem gedigne salmer er ukendte.  Jeg var en gang til et familiejubilæum her i min by, hvor flere generationer var samlet.  Familien er meget musikalsk (klaver og violin), og der blev sunget mange lødige sange med fremragende musikakkompagnement.  Da jeg nogle dage efter stak hovedet indenfor, sagde fruen til mig:  ”De unge syntes, det var dødssygt!”  Deres ”smag” var en helt anden boldgade.

De unge var også påfaldende tavse, da der ind imellem blev sunget ved en ny familiefest, vi lige har holdt.  En af de prægtige unge sang dog for os en sang, han selv havde skrevet på engelsk med guitarakkompagnement.   Uden at jeg ønsker at virke syrlig kritisk, virkede ordene på mig så underligt  unaturlige, men det var til gengæld en ”akustisk” stil, der blev ivrigt klappet ad.

I Tyskland var vi for en del år siden igen til et jubilæum.  Det skulle fejres, syntes vore tyske venner, at det var så og så mange år siden, jeg var soldat dernede.  Der kom også her et indslag fra unge, - et ”band” – som blev sluppet løs ”for fuld udblæsning”.  Jeg sagde til den smukke, unge solist:  ”Man kunne ikke forstå meget af det, I sang.”  -  Nej, svarede hun, men meningen var at formidle en emotionel oplevelse!

Lægger jeg afstand til de unge?  Det forbyde Gud.  Jeg vil tværtimod gerne samtale med dem, synge med dem, forstå det ”budskab”, de gerne vil formidle og i det hele taget være i en inspirerende dialog med dem.  Og den er ofte inspirerende!  Jeg skal derfor ikke svinge dirigentstokken over dem, ligeså lidt som de skal det overfor mig.  Men ”lydmuren” må brydes!

Altså:  Jeg vil med nævnte elskelige kvinde fortsat synge med på morgenandagtens lødige salmer, lade mig inspirere  til måske selv at skrive nogle, uanset hvor ”dødssyge” de er.  Mine rollemodeller er ikke nødvendigvis tidens popstjerner med deres forvredne, drømmende ansigtsudtryk og deres sensualitet. Jeg skifter meget gerne platformen ud med ”gulvet” og med Kristus-tilbedende og Kristus-herliggørende lovsang uden bifaldende klapsalver.

Salmernes bog i Bibelen, men også salmeskatten i vor gamle salmebog, er fortsat min inspiration.  Salmer og åndelige sange er en bibelsk praksis, ja en Åndens gerning (Efes.br. 5:18-19), som først og fremmest bør praktiseres i de troende hjem, hvor desværre den passive underholdning ofte har taget overhånd.  Det har med tidsånden at gøre, men den skal vi ved Guds nåde underlægge os i Åndens fylde og kraft.

20.12.11 – jn