De danske håndboldpigers landstræner, Jan Pytlick, har ifg. nyhederne ikke ord for, hvad skuffelse han føler efter fredagens nederlag til Frankrig.  ”Det kan ikke beskrives, jeg er vanvittig skuffet”, jamrer han.  Han mente, at damerne kunne have gjort det bedre og vundet.

Ej ukendt med den antikke sportsverden taler apostlen om den åndelige idrætskamp – her  et ”væddeløb” – , som Kristi efterfølgere skal udkæmpe.  Ikke for at komme i Himlen, - thi frelsen er af nåde uforskyldt og ikke en belønning, -  men for at vinde ”en sejrskrans, der aldrig visner”, 1. Kor. 9:25.

”Løb således, at I kan vinde den!”  (v.24), lyder de apostolske ord, som gør det klart, at det går an at ”løbe” sådan, at vi i stedet for at vinde taber belønningen.  Hvordan er det muligt? Ak, ved ikke at kæmpe efter reglerne (2.Tim. 2:5).  Hvad vil det sige at kæmpe efter reglerne som en Kristi discipel?  Det kan siges med blot eet ord:  at adlyde.

Apostlen udelukker nemlig ikke, at det går at prædike for andre og alligevel blive forkastet, dvs. ikke at stå prøve som en Herrens tjener.  ”Selv skal han blive frelst, dog som gennem ild” siger han om den kristne arbejder, der mister lønnen, men altså ikke frelsen, se 1. Kor 3:15.

O, mangelen på lydighed mod Guds ord bør gøre os stille ind for Herren.  ”Anger og omvendelse har fulgt mig som 2 jagthunde gennem hele mit liv”, sagde en Guds mand.  Thi det er altid med os, Guds folk, det må begynde.

”Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mig åsyn;  giver du det ædle, ej det uædle vækst, skal du være som min mund.  De skal vende om til dig, du ikke til dem…” måtte bodsprædikanten Jeremias høre (Jer. 15:19).  Om du har brug for at høre de ord, véd jeg ikke.  Men jeg har.

Jan Pytlicks græmmelse er kun verdslig og forfængelig.  Alvorligere er det for en kristen at skulle stå ind for evigheden som åndelig taber p.gr.a. al den ”uædle vækst”, der er blevet tålt under Åndens bedrøvede anklage:  ”Det kunne du have gjort meget bedre!”

17.12.11 – jn