Melodi:  Kirken den er et gammelt hus….

Biblen er som mit morgenbord,
nærende den mig opliver,
hos mig Guds Helligånd beror
og ånd´lig indsigt mig giver,
gammel er Biblen, dog så ny,
ligesom solopgang ved gry
spreder den nathimlens skygge!

Al min nedarved´ syndighed
Biblen mig herom nok minder,
peger dog også på det sted,
hvor jeg forløsningen finder:
I Jesus Kristus, i Hans død,
kan jeg nedsænke al min nød,
hvor den er evigt begravet!

Da bli´r ej Biblen lutter bud,
som jeg nedtynget må bære,
Kristus fra loven fri´r mig ud,
eet jeg nu kun vil begære:
Til Frelseren at vise hen
som de fortabtes sande ven,
fuld af Hans frelsende nåde!

Lovtrælles ord og kløveri
ikke mit hjerte kan mætte,
aldrig de får min sympati,
ikke med dem vil jeg trætte,
jeg vil ej dermed spilde tid,
men meget hellere med flid
om evangeliet vidne!

Derfor jeg Biblens røde tråd
klart vil mig holde for øje
og tale om Guds frelses råd,
der vil vor Frelser ophøje,
ta´r du i Biblen Kristus bort,
da bli´r alt kaos, sort i sort,
Han dog i ordet forbliver!

16.12.11 – jn