Registreret partnerskab er en betegnelse for en ægteskabslignende institution i en række lande og delstater. Det kan indgås af to personer af samme køn, og i nogle jurisdiktioner også af personer af forskelligt køn. Det indgås hovedsageligt af homoseksuelle par… (Officiel definition, vedtaget som lov i 1989).

Hvad i min ungdom var utænkeligt, er i dagens Danmark blevet acceptabelt og comme il fault, ikke blot i en verdsliggjort Folkekirke, men også i nogle kristne frikirker trods deres baggrund i åndelige, bibeltro vækkelser.

Ifg. Kristeligt Dagblad af 14.11.11 udtaler formanden for Baptistkirken i Danmark, Mogens Andersen, at ”hvis en præst og en af menighederne i Baptistkirken bliver enige om at bruge muligheden for at vie homoseksuelle, kan og vil ledelsen ikke gøre noget for at forhindre det.”

Jørgen Mortensen, talsmand for Apostolsk Kirke, siger det lidt ”blødere”:  ”Jeg kan godt se, at folk, som har valgt at leve som homoseksuelle gennem et ægteskab, vil have orden på deres forhold.  Homoseksuelle har også ret til at leve under anstændige forhold med deres partner, men hos os kan det ikke ske i form af ægteskab”  (altså underforstået:  men dog i ”partnerskab”).

Peter Götz, øverste åndelige leder af Det danske Missionsforbund, siger det lige så forblommet, idet vielse af homoseksuelle som ”klassisk ægtepar” dog ikke er muligt ifg. denne kirkes ”konservative” bibelsyn: ”Men vi (altså Missionsforbundet) mener, at det er vigtigt at bo i et samfund, hvor homoseksuelle har mulighed for at leve i et registreret partnerskab…som kirke vil vi ikke frasige de homoseksuelles mulighed for at leve under Guds velsignelse.”  Med andre ord:  at leve som homoseksuelle i et registreret partnerskab under Guds velsignelse!

Formanden for Metodistkirken i Danmark, Jørgen Thaarup, slår åbent til lyd for ”at slette det forbehold over for homoseksuelt samliv, som i verdenskirken har eksisteret i 40 år.”

(Alt sammen ifg. Kristeligt Dagblad af 14.12.11)

Det gør næsten fysisk ondt på mig at læse specifikt om netop Missionsforbundets frafald, da det var en af Missionsforbundets benådede vækkelsesprædikanter, der i mine drengeår blev redskabet til min omvendelse.  Så hvad jeg nu skriver, sker ikke med koldt blod i skadefryd, men med dyb sorg.

Men ikke alle kirker er hoppet med på vognen.  Både den katolske kirke, Pinsekirken og det jødiske trossamfund, ja, selv muslimerne, er anderledes klar i mælet i deres syn på ægteskabet som en guddommelig ordning mellem mand og kvinde.

Men slaget er tabt.  Lavinen kan ikke standses.  ”Gyselige, grufulde ting går i svang i landet…og mit folk vil have det sådan”  (Jer. 5:30-31), sagde profeten til et frafaldent folk og dermed også til en frafalden kristenhed og tilføjer:  ”Men hvad vil I gøre, når enden kommer?”

The answer is blowing in the wind, som de en gang sang.

15.11.11 – jn