Forside Salmer Evangeliets lys i mørket
Evangeliets lys i mørket Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 14. december 2011 08:11



Melodi:  Blomstre som en rosengård….


Kristus, evigt herliggjort
frit vi proklamerer,
tænk, Hans rige er nu vort
derfor triumferer
vi i frelsen, Han os vandt,
og at Han os kærligt fandt,
da vi var fortabte!

Evangeliets lægedom
vi med kraft erfarer,
når det synd´re kalder:  ”Kom!”
og som lys opklarer
frelsens vej for hver, som vil
verdens Frelser høre til
uforskyldt af nåde!

Frelsens vished, Ånden gi´r
i et oplyst indre,
ja, Han trofast i os bli´r
og vil trøste, lindre,
ved at gøre Kristus stor
gennem Biblens dyre ord,
kilden til vor glæde!

Verden sortner mer og mer,
den om krise taler,
vrider sig i fødselsveer,
dystre ting fremmaler,
ak, den vælger fra dog Gud,
holder tit ej livet ud,
fuldt af surrogater!

Vi i Åndens samfund har
fællesskabets lise,
bønnens vinger tit os bar
gennem sorg og krise!
Verden os som dårer ser,
selv vi dog i Ånden ler,
medens olien flyder!

Fat da mod, o søster, bror,
tør bort dine tårer,
bind om lænden Biblens ord,
thi Gud dig udkårer
til at være lys og salt,
elske Ham, som gjorde alt
for hver synders frelse!

14.12.11 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)