Spørgsmål:  I 1. Kor. 9:23 skriver apostlen Paulus:  ”Alt gør jeg for evangeliets skyld, for at også jeg kan få del i det.”  Hvad mener Paulus?  Havde han ikke allerede del i evangeliet?

Svar:  Jo, apostlen havde selvsagt del i evangeliet, når det gjaldt hans egen frelse og stilling i nåde hos Gud.  Men det er ikke det, han taler om her.  Der er nemlig endnu en måde at få del i evangeliet på, som rækker længere end vor egen salighed.

Paulus taler om at få del i evangeliet på andres vegne, det vil sige: at få del i hvad evangeliet kan udrette i andres liv, som ikke kender dette frelsende evangelium.  Det fremgår tydeligt af hele sammenhængen i det kapitel, nævnte ord er citeret fra.

I så henseende ønskede han at gå meget langt ved at gøre sig til tjener for alle med dette ene motiv:  ”for at jeg kunne vinde des flere.”  v.19.  Det gjaldt for ham ikke om at holde på egen prestige og åndelige ”værdighed”, men derimod at komme dem imøde, han gerne ville vinde for Kristus, ja, identificere sig med dem uden selvsagt at gå på akkord med Guds ord.

Derfor læser vi:  ”For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder, for de lovbundne er jeg, der ikke selv er lovbunden, blevet som en lovbunden for at kunne vinde de lovbundne….for de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage;  for alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle.”  (v. 20, 22).

Havde Paulus været missionær i dag, kunne vi umuligt forestille os, at han ville rejse til et fattigt u-land for blandt de fattige at leve som et overklassemenneske fra den rige vestlige verden, sådan som det ofte sker med velstillede missionærer.  Paulus gjorde sig så vidt muligt til eet med dem, han ville vinde for evangeliet.

Jeg hørte om et smukt ex på det fra Færøerne.  Det fortælles, at da skotten William Sloan som ung missionær kom til øerne (i 1865), prøvede han så godt han kunne at gøre sig til eet med befolkningen.  Når grindehvalerne kom ind fra havet, smed man alt, hvad man havde i hænderne og gik ud i bygden og råbte:  ”Grindehvaler!”  Det gjorde Sloan også.  Han forlod straks selskabet, han sad i og råbte det forjættende grinde-råb  i kor med de færinger, han ønskede at vinde for Kristus.

Eller vi har læst om den norske Per Nordsletten, der ikke bare holdt vækkelsesmøder, men tog ud på en eller anden gård for at hjælpe bonden med høstarbejde eller noget andet praktisk.  På den måde var det nemmere at få gjort bonden interesseret i at komme på møde om aftenen.

Del i evangeliet til frelse har enhver troende, men udfordringen består i at som evangeliets tjener at få del i dets velsignelser i sjælevinderarbejdet ved som Paulus at gøre sig til alles tjener med personlige, legemlige afsavn (se v.24-27), thi det bærer i sig selv en stor løn.

-jn-