Melodi:  Lær mig, o skov, at visne glad.. 

Vi trækkes med november trang,
der føles uden ende lang,
hvem kan til den sig vænne?
Det faldne løv er trøstesløs,
og vinden virker grum og bøs
som arg og iskold fjende!

Men fristes jeg at tale så,
da kan min sjæl let gå i stå
og sig i lænker lægge!
Til indre vår er jeg bestemt,
og ej at sygne hen beklemt,
hvor gråvejr kan mig svække!

Om man som dåre på mig ser,
i Åndens forår jeg dog ler,
i dag og så herefter!
Thi er min kilde Jesus Krist,
november dyster, kold og trist
mit trosliv blot bekræfter!

19.11.11

-jn