”I hine dage og til hin tid, lyder det fra Herren, skal israelitterne sammen med judæerne komme;  de skal vandre under gråd og søge Herren, deres Gud;  de skal spørge om vej til Zion, did er deres ansig-
ter vendt; de skal komme og klynge sig til Herren i en evig pagt, der aldrig glemmes!” (Jer. 50:4-5)


Melodi:  Lovsynger Herren, min mund….

Hør, hvad profeten fra fordum kundgører:
Sammen de spørger til Zion om vej,
thi under gråd Helligånden dem fører,
medens til Herren de klyngede sig!

Nådigt for evigt en pagt Han dem lover,
Zion, ej Sinai, smiler dem til,
Herrens barmhjertighed langt sig jo vover,
når de fortabte Han genløse vil!

Glemmes i dybet skal angrendes synder,
glemmes dog skal ej forsoningens pagt,
nåde at vise er just, hvad Han ynder,
dertil Han elsker at vise sin magt!

Gud har i Kristus sin frelse gjort færdig
med det ”Fuldbragt!” på forbandelsens træ
for hver en strafskyldig, åh så uværdig,
der bøje ned vil for Ham sine knæ!

Zion, højtidernes by fuld af nåde,
sådan fremstår Kristi kirke på jord,
hvor frelsens glæde og lovsang vil råde,
”Æren er Hans!” jubler højt vi i kor!

27.10.11 – jn